Årets sidste langtur, som går til Midtjylland, er en oplagt mulighed for at få de sidste gode kilometer i benene, inden bjergturen går i gang. Samtidig er det en god mulighed for at få en lang og hyggelig dag på cyklen sammen med andre VCM’ere.
Vi tilbyder to ruter:

Kort tur: 130 km / ca. 650 hm

Lang tur: 170 km / ca. 870 hm
Der er depot i Isenvad, hvor vi sørger for forplejning.
På dagen deler vi op i grupper efter vores normale gruppeinddeling, så alle kan køre med i et tempo, der passer.

Ruterne deles i ugen op til arrangementet.
Vi glæder os til at se rigtig mange VCM’ere til en god dag på cyklen!


Vh. Langtursudvalget
Helle, Per og Jan