Savner du nogen at cykle med omkring Vejle? Har du en racercykel eller gravelcykel stående – men mangler nogen at køre ture med? Måske har du cyklet tidligere og haft en pause i nogle år. Måske kommer du fra løb, fodbold eller håndbold og vil gerne holde formen ved lige på en mere skånsom måde. Hos Vejle Cykel Motion cykler vi både landevej og gravel, og der er hold i flere niveauer – fra hyggeligt motionstempo til lidt mere træning.