Butiksudvalget, bestående af Leo Drejer, Bent Søndergaard, Tommy Ligaard og Peder Guldbrandt er ved at opbygge klubbens butik.
I løbet af kort tid vil der blive stillet 3 nye skabe op i vores klublokale, hvor alle butiksvarer fremover vil blive opbevaret. Alle 4 udvalgsmedlemmer vil have nøgle, ligesom bestyrelsen får overdraget en nøgle til skabene.
Der vil, så vidt muligt, være åben i butikken hver lørdag fra kl. 9.30 til 9.55. Butikken lukker SHARP kl. 9.55, så medlemmerne af udvalget også kan nå at deltage i den fælles træning.
Vareudvalget vil blive udvidet en smule. Der vil fortsat være dæk til race fra Continental i forskellig bredde til både tubeless og almindelige fælge, slanger med forskellig længde ventiler, kæder til 11 og 12 speed i både almindelig og forvoksede, disc brake pads og CO2 patroner. Som noget nyt vil der være produkter til tubeless; Sealant, repairkit og løse plugs, et enkelt dæk fra Pirelli til gravel, TPU slanger og endelig vil der blive indkøbt batterier; CR2032 og LR44, som bruges i de fleste puls- og wattmålere.
Der vil igen blive lidt rabat på varerne i forhold til klubbens indkøbspris. Alle priser nedrunder til runde tal, som gennemsnitligt vil give en rabat på ca. 10%. Prisliste vil blive hængt op på skabsdørene lige så snart udvalget er klar til at åbne dørene for den nye butik.
Leverandør til reservedele er Børge Madsen Cykler